Hvornår skal man rejse til Egypten?

Hvornår skal man rejse til Egypten

Det bedste tidspunkt, at rejse til Egypten er – generelt set – fra midten af marts til maj, eller midt september til november. Her slipper man både for de kvælende varme sommermåneder og de køligere vintermåneder. Afhængigt af regionen – hvad enten der er tale om Middelhavet, Det Røde Hav, Nilen eller Den Arabiske Ørken – er der små forskelle. Derfor vil jeg herunder prøve at forklare dig forskellene og klæde dig godt på til din rejse til Egypten, så du kan booke din næste ferie. I de følgene afsnit kan du læse detaljeret om vejret i Egypten. For hver af Egyptens klimazoner vil jeg fortælle dig om de gennemsnitslige klima og vejrforhold. Baseret på det vil jeg også komme med nogle forslag til den bedste rejseperiode for din ferie til Egypten. 

Bedste tid at rejse til Egypten
Cairo April til maj & september til november
Alexandria April til november
Luxor Marts til maj & oktober til november
Hurghada April til november
El Gouna April til juni & september til november

Oversigt

Spinx face on the Giza pyramid background, Cairo, Egypt_266356247

Hvordan er klimaet i Egypten?

Klimaet i Egypten er subtropisk varmt og tørt. På grund af sin placering i det Nordafrikanske tørre bælte findes der ørkenklima i store dele af landet. Kun i kystområderne ved Middelhavet er vejret som i andre middelhavslande. Her er kommer der også mere nedbør i vinterperioden. I kystregionen ved Det Røde Hav, er der som inde i landet, et subtropisk ørkenklima. Brisen fra havet sørger imidlertid for at vejret er køligere og mere tåleligt. Der er meget lidt nedbør i denne region. I foråret blæser der en varm vind fra syd, som tager sand og støv med fra ørkenen. Denne vind kaldes en Chamsin. I vintermånederne november til februar er dagtemperaturene omkring 20 grader Celsius, men nætterne kan være køligere med 10 grader. Generelt er vejret dog stadig mildt. Især i kystområderne i Egypten er klimaet mildt og tolerabelt året rundt. På Middelhavskysten kan der dog være nogle regnfulde dage i december, januar og februar. I ørkenområderne er regnsandsynligheden på den anden side næsten nul. Der er højst to regnvejrsdage om året i Aswan og Luxor, som ligger øst for Nilen. Dette fører til hedebølger om sommeren med temperaturene helt op til 45 grader Celsius.

Nedenfor kan du finde ud af hvornår den bedste rejseperiode for en ferie til Egypten er. Alt afhængigt af hvad du har i tankerne for din ferie til Egypten og hvor du vil holde ferien henne, så veksler de bedste tidspunkter selvfølgelig. Derfor giver jeg et overblik over de turistmæssigt relevante steder, så du kan træffe et valg som giver mest mening for dig og din ferie til Egypten.

Vejroversigt for Egypten (Cairo)

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 19 21 23 28 32 34 34 34 33 30 25 20
Min. temperatur i °C 9 10 12 15 18 20 22 22 20 18 14 10
Solskinstimer pr. dag 7 8 9 9 10 12 11 11 9 9 8 6
Vandtemperatur i °C 15 15 18 21 24 26 27 27 28 24 21 17
Regnvejrsdage 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1

Hvordan er vejret i Egypten?

Vejret i Egypten er varmt hele året rundt. I løbet af sommeren er gennemsnitstemperaturen på omkring de 30 grader Celsius. Selv om natten er der varmt, og ofte kan der blive helt op til 24 grader Celsius. I vintermånederne er der lidt køligere, men temperaturen ligger stadig mellem 24-28 grader, og solen skinner som regel det meste af dagen. Om aftenen kan der i vinterperioden blive lidt koldere og nattetemperaturen mellem december og marts kan ligge omkring de 10 grader Celsius. Der er næsten ingen sandsynlighed for regn i Egypten, selvom der er visse regionale forskelle. Forskellene vil jeg illustrere og forklare i afsnittene nedenfor.

Vejr og klima ved Egyptens Middelhavskyst

På Egyptens Middelhavskyst er klimaet subtropisk som i resten af landet, men det føles mildere på grund af brisen fra havet. Vejret er præget af meget varme somre og milde vintre. Det er også oftest ved Middelhavskysten at der forekommer nedbør i vinterhalvåret, selvom dette dog ikke er meget. Temperaturen varierer fra 17 til 20 grader om dagen i december og januar, med en temperatur om natten som ligger mellem 8 og elleve. Om sommeren kan man i Alexandria eller Port Said i det nordlige Egypten regne med temperaturer mellem 29 og 30 grader Celsius. Selv om natten kan temperaturen nå 20 til 23 grader Celsius i juni, juli, august, og september. Således har du de perfekte betingelser for en strandferie i Egypten ved Middelhavet i månederne fra april til november. 

Vejr og Klima på kysten ved Det Røde Hav i Egypten

De fleste turister som rejser til Egypten på ferie vælger kysten ved Det Røde Hav. Frem for alt går turen til Hurghada, som er et favoritmål for de rejsende. Men andre populære destinationer er Sharm el Sheik, El Gouna eller Marsa Alam. Året rundt er her nemlig varmt vejr alle måneder af året, som lover en dejlig ferie. Det bedste vejr for en strand- eller badeferie er sommermånederne mellem april og november. Gennemsnitslige temperaturer ligger mellem 30 grader Celsius og 20 grader Celsius om natten sikrer den perfekte badeferie. Dem, der ønsker at undgå fulde strande og hoteller, skal du rejse til Det Røde Hav i foråret. Det bedste tidpunkt ville være at rejse fra midt marts til og med april.

Beste Reisezeit Ägypten

Vejr og klima ved Nilen og i ørkenen i Egypten

Nil-deltaet rundt om Cairo, har et klima som kan sammenlignes med det klima man finder ved Egyptens Middelhavskyst. Her er der i vinterperioden chancer for nedbør, men temperaturen er mild hele året rundt. I foråret er temperaturen højere på Nil-deltaet end ved Middelhavskysten. Temperaturen kan stige helt op til 45 grader Celsius.

I Nil-dalen er der et tørt oaseklima. Vest for Nilen ligger den Libyske Ørken, som dækker 2/3 dele af Egyptens areal. Her er klimaet utrolig tørt. Øst for Nilen og ned til Det Røde Hav ligger den Arabiske Ørken. Her er også et meget tørt klima. Nil-dalen, hvor du finder byerne Aswan, Luxor, og Dahkla, er også et tørt område. I sommermånederne er det meget varmt her med en gennemsnitstemperatur som kan ligge over 40 grader Celsius. Vintrene er milde, men der kan være køligt om natten. Hvis du vil besøge ørkenen i Egypten burde du rejse til Egypten i marts til maj eller september til november. For så kan du slippe for den kvælende sommerhede, og nyde din ferie til nogle af Egyptens mest historiske steder.

shutterstock_111898202

Historisk Baggrund:

Nilens betydning for Egypten er meget aktuel, men for din ferie til Egypten er det måske mere spændende at høre om den historiske betydning. Nilen har, med sin særlige karakter og udbygning, været med til at udforme en af verdens tidligste højkulturer i verden. Det antikke Egypten fik nemlig sin næring fra floden og alt hvad den gjorde muligt. Nilen garanterede en frugtbar høst, hvilket er grunden til at flere og flere mennesker (mellem 3000 – 3500) kunne bo sammen. Samtidig flyttede folk væk fra Sahara og bosatte sig med landbrug langs floden. Nildalen og kystområderne havde bedre klimatiske forhold at leve på. Sådan er det i dag. Nilen er den eneste flod i verden, der krydser det subtropiske tørre bælte i Nordafrika. Det betragtes som den længste flod i verden og har produceret den næststørste ørken i verden, Sahara.

Holidayguru anbefaler: Den bedste rejseperiode for at rejse til Egypten

Egypten kan man rejse til hele året rundt. Men hvis du ønsker en varm ferie, er du bedst tjent med at tag afsted i foråret, sommeren eller det tidlige efterår, fremfor at vælge vintermånederne. Man kan dog forvente et varmere klima i Egyptens vintermåneder end de fleste andre lande ved Middelhavet. Derfor kan man også sagtens overveje en ferie til Egypten i vintermånederne. Den bedste rejsetid for Egypten er månederne fra midten af ​​marts til midten af ​​maj og fra midten af ​​september til midten af ​​november. Hvis du er stor fan af tør varme, og høje temperaturer kan du også rejse til Egypten i sommermånederne, men her vil jeg anbefale dig at besøge kysten. For hvis du gerne vil på ørkenvandring så skal du nemlig satse på at booke en ferie til Egypten i en af de koldere perioder. I ørkenen kan temperaturen nemlig stige til omkring de 50 grader Celsius om sommeren.

På min blog finder du selvfølgelig de bedste tilbud til din ferie i Egypten. Tag et kig!

Har du fået lyst til ferie?

Her finder du alle deals til Egypten