Hvornår skal man rejse til Australien?

Klimaet i Australien

Kontinentet Australien ligger på jordens sydlige halvkugle. Landets vestkyst ligger ud til Det Indiske Ocean, hvor østkysten ligger ud til det sydlige Stillehav. Du kan opleve flere forskellige slags klima alt efter, hvor i Australien du befinder dig. I nord kan klimaet være ret tropisk, hvor midten typisk oplever et subtropisk klima. I syd er klimaet mildere og tempereret. Sæsonerne i Australien er modsat de danske sæsoner. Så når det er vinter i Australien, er det sommer i Danmark. Det betyder blandt andet, at man i Australien fejrer jul om sommeren. Så hvis du vil opleve Australien, når der er varmest, skal du rejse derned mellem oktober og marts. I denne periode kan du opleve temperaturer på mellem 25 og 40 grader, afhængigt af hvilken region, du rejser til. I nord er denne periode dog også regnsæsonen, så du må forvente tung nedbør stort set dagligt. Vil du på rundrejse i Australien og opleve hele kontinentet er det vigtigt, at du er forberedt på klimaforskellene i de forskellige regioner.

Derudover rejser mange australiere rundt i deres land i perioden mellem oktober til marts. Det betyder, at indenrigs fly- og togbilletter, hoteller og campingpladser er en del dyrere og bliver hurtigt udsolgt. Du må derfor være opmærksom på at booke din rejse i god tid, hvis du har planer om at rejse til Australien imellem oktober og marts. For at hjælpe dig med planlægningen har jeg her sammensat en guide, der giver et godt overblik over vejret i Australiens forskellige regioner. Her finder du blandt andet information om Australiens regntid samt, hvornår det er bedst at rejse til Australien.

Indhold

Det bedste tidspunkt at rejse til Australien

Australien er ikke bare et enormt land et helt kontinent. I Australien kan man derfor også opleve mange forskellige slags klimaer. Det er vigtigt at huske på. når du planlægger din rejse til Australien. Helt generelt bliver det aldrig så koldt i Australien, som det gør her i Danmark. Selv deres vintre er milde i forhold til vores. Men som tommelfinger-regel er det varmest i midten af Australien og bliver koldere jo tættere på kysten, du kommer. Kysterne får også mere regn end det centrale Australien. Det australske forår, fra oktober til december, er et rigtig godt tidspunkt at tage på storbyferie. Denne periode er også rigtig god, hvis du vil vandre i nationalparker. I foråret er temperaturen nemlig kølig nok til, at du kan holde ud at være aktiv samt være udendørs en hel dag. Vil du på strandferie, kan du tage afsted mellem januar og marts. Vil du ind i det centrale Australien, kan du med fordel gøre det i det australske efterår eller vinter (april til september).

 
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Sydney
Canberra
Brisbane
Cairns
Melbourne
Hobart
Adelaide
Perth
Broome
Darwin
Alice Springs

 

Bedste tidspunkt at rejse dertil
Et godt tidspunk at rejse dertil
Mindre godt tidspunkt at rejse dertil
Dårligt tidspunkt at rejse dertil

Klimaet i sydøst Australien: New South Wales (Sydney), ACT (Canberra)

Det sydøstlige Australien inkluderer de to stater New South Wales, hvor Sydney ligger, og Australien Capital Territory, hvor du finder landets hovedstad Canberra. Vejret i det sydøstlige Australien er varmt hele året. Temperaturene ligger typiske mellem 15 og 30 grader. Du kan forvente moderat nedbør stort set hele året. Om sommeren kan der dog forekomme længere perioder med intens varme. Jo længere du kører ind i landet, jo tørrer er klimaet også.

Det bedste tidspunkt at rejse til Sydney og New South Wales er fra november til april. I denne periode når temperaturen typisk op på 27 grade, og vandtemperaturen ligger typisk på 21 grader. Det perfekte vejr til en skøn solferie. Se min tabel over vejret i Sydney herunder.

Klimaet i Sydney

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 27 27 25 23 21 18 17 19 21 23 24 26
Min. temperatur i °C 20 20 18 15 13 10 9 10 12 14 16 18
Solskinstimer om dagen 7 7 7 7 6 6 6 8 8 8 8 8
Vantemperatur 23 24 23 20 18 18 16 17 18 19 19 21
Regnvejrsdage pr. måned 9 9 10 11 10 8 8 6 6 8 9 8

 

Vejret i Canberra er typisk lidt køligere, da hovedstaden ligger længere inde i landet. Se selv her.

Klimaet i Canberra

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 28 27 25 20 16 12 11 13 16 19 23 26
Min. temperatur i °C 13 13 11 7 3 1 0 1 3 6 9 11
Solskinstimer om dagen 10 9 8 7 6 5 6 7 8 9 9 9
Regnvejrsdage pr. måned 6 5 5 5 5 6 6 7 7 8 8 6

 

Mount Kosciuszko  i New South Wales er Australiens højeste bjerg. Her falder der masser af sne, hvilket ellers er atypisk for Australien.

Klimaet i det sydlige Australien

South Australia (Adelaide, Kangaroo Island, Nullarbor Plain)

Klimaet i staten South Australia kan inddeles i to: klimaet omkring Adelaide og Kangaroo Island og så vejret ved kysten og ørkenen omkring Nullarbor Plain. Vejret i Adelaide og Kangaroo Island minder meget om vejret ved Middelhavet. Sommeren er varm og tør. Gennemsnittemperaturen i Adelaide om sommeren ligger på 27 grader, og byen for omkring 4 dage om måneden med sommerregn. Hvis du får brug for en kold dukkert, er havtemperaturen i denne periode kun 19 grader. Det bedste tidspunkt at rejse til Adelaide er derfor mellem oktober og november. Men Adelaide er altid et besøg værd – også i efteråret og om vinteren. I disse sæsoner er gennemsnittemperaturen 18 grader. Husk dog at der kan være alt fra 13 til 17 regnvejrsdage om måneden i efteråret eller vinteren.

Den sydlige kyst ved Nullarbor Plain er en del tørrer end Adelaide. Her er der meget få regnvejrsdage. Området får faktisk kun 250 mm regn om året. Denne del af station South Australia er derfor ørken. Selv om vinteren falder der kun minimalt regn. Mellem marts til august skal du dog være opmærksom på, at regionen ofte bliver ramt af voldsomme orkaner.

 

Rejsetilbud til Australien og New Zealand

Melbourne i staten Victoria

Klimaet i staten Victoria er tempereret. Her kan du virkelig opleve de forskellige sæsoner i modsætning til mange af Australiens andre regioner, der ikke oplever de store vejrforskelle. Herunder kan du se, hvordan vejret er i Melbourne måned for måned.

Klima i Melbourne

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 26 26 24 20 17 14 14 15 17 20 22 24
Min. temperatur i °C 14 15 13 11 9 7 6 7 8 10 11 13
Solskintimer om dagen 9 8 7 6 4 4 4 5 6 6 7 8
Vandtemperaur i °C 17 18 18 17 16 15 14 12 13 14 15 16
Regnvejrsdage pr måned 6 5 6 8 10 9 10 11 10 10 8 7

 

Vejret i Melbourne er varmest om sommeren i månederne januar og februar, hvor temperaturen typisk ligger på 26 grader. Om vinteren kan gennemsnittemperaturen komme helt ned på 12 grader. Om vinteren er vejret i Melbourne generelt ret omtvistelig og uforudsigeligt. Det er ikke uden grund, de lokale siger, at man kan opleve alle 4 sæsoner i løbet af én dag. Det er nemlig helt almindeligt, at vejret kan gå fra at være varmt og skyfrit til at være overskyet med tung regn på bare et par minutter.

Så det bedste tidspunkt at rejse til Melbourne er i de varme måneder fra november til marts. Hvis du besøger i denne periode, kan du se frem til nogle varme dage med temperaturer mellem 26 og 30 grader. Du behøver heller ikke at bekymre dig om regn.

Tasmanien (Hobart)

Tasmanien er øen syd for Australiens kyst, som Kronprinsesse Mary er fra. Her oplever de et lidt andet klima end i de andre stater på fastlandet. Faktisk så minder Tasmaniens klima om det, vi har i Nordeuropa. I Tasmanien kan du opleve varme sommere og milde vintre. Øens klima kan deles op i to zoner. Øens østkyst er nemlig ret flad, hvor vestkysten har flere bjerge. Herunder kan du se en tabel over vejrforholdene i Hobart, øens hovedstad.

Klima Hobart

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i  °C 22 22 20 17 14 12 12 13 15 17 19 20
Min. temperatur i °C 12 12 11 9 7 5 5 5 6 8 9 11
Solskinstimer om dagen 8 7 6 5 4 4 4 6 6 8 6 7
Vandtemperatur i °C 15 17 16 14 13 12 12 11 11 12 13 14
Regnvejrdage pr. måned 11 10 11 12 13 14 15 15 15 16 14 13

Takket være vindene fra Stillehavet, er sommeren i Tasmanien relativ kold i forhold til Australiens andre stater. Gennemsnittemperaturen om sommeren ligger nemlig på 21 grader. Havet er typisk kun 16 grader varmt. Du behøver dog ikke at bekymre dig om regn, da de varme sommermåneder også er tørre. I efteråret og om vinteren ligger temperaturen typisk på mellem 12 og 15 grader. På grund af bjergene i vest får denne del af øen meget mere vand end øens østkyst. Nationalparkerne på vestkysten kan opleve op til 2500 mm regn om året.

Det bedste tidspunkt at rejse til Tasmanien er helt sikkert i månederne mellem oktober og marts. I denne periode kan du opleve øens fauna i fuld flor.

 

Klimaet i det østlige Australien: Queensland (Brisbane, Cairns)

I den nordlige stat Queensland skinner solen stor set altid. Det er derfor, staten er kendt som Australiens solskins stat. Queensland ligger tæt på ækvator og har et tropisk klima. Byen Cairns med sine luksuriøse strandresorter er ekstremt populære, og det er da også her, man kan dukke ved the Great Barrier Reef. Har du ikke noget imod varme temperaturer, er det et rigtig godt tidspunkt at rejse til Queensland om sommeren. Her kan du forvente temperaturer på 30-35 grader. Hvis dette er for meget, kan du komme tilbage om vinteren, hvor temperaturen falder til omkring 25 grader. Havet er det perfekte sted at køle ned med temperaturer på 23 grader fra maj til august. Man kan altså holde solferie i Queensland hele året.

Klima Cairns

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 32 31 30 29 28 26 26 27 28 29 31 31
Min. temperatur i °C 24 24 23 22 20 18 17 18 19 21 22 23
Solskinstimer om dagen 7 6 6 6 6 8 7 8 8 9 8 8
Vandtemperatur i °C 27 28 28 27 26 25 24 23 24 25 26 26
Regnvejrsdage pr. måned 14 15 17 15 11 6 5 5 4 5 8 10

I Queensland falder regntiden fra november til marts, så i denne periode må daglige og kraftige regnskyl forventet. Vejret i denne periode er ekstremt fugtigt og varmt. Det kan ske, at der falder så meget regn, at vejene oversvømmes. Tourist-informations centre er behjælpelige med alternative ruter i regntiden.

Vejret i Brisbane er forholdsvist tempereret i forhold til det nordlige Queensland. Vejret i Brisbane kan faktisk være ret lig vejret i Sydney. Om sommeren kan der dog falde en del regn i Brisbane.

Klima Brisbane

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 29 29 28 26 24 21 21 22 24 25 27 28
Min. temperatur i °C 21 21 19 16 13 11 9 10 13 16 18 20
Solskinstimer om dagen 8 8 7 7 7 7 7 7 8 9 9 8
Vandtemperaur i °C 24 25 25 24 23 22 21 20 20 21 22 23
Regnvejrsdage pr. måned 10 9 8 7 8 6 4 4 5 6 10 9

Det bedste tidspunkt at rejse til Queensland er i månederne fra juni til oktober. I denne periode er temperaturene behagelige på omkring 25 grader. Havet er typisk omkring 23 grader varmt. En kombination, der udgør de perfekte vejrforhold for en god strandferie.

Klimaet i Western Australia: Perth og Broome

Western Australia er den eneste stat, hvor du kan opleve alle de forskellige klimazoner. I statens nordvestlige del og i Kimberley-regionen findes et tropisk klima. Herunder ser du klimaet i byen Broone, der ligger i den nordlige Kimberley-region.

Klima Broome

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 33 32 33 34 31 28 28 30 31 32 33 33
Min. temperatur i °C 26 26 25 22 18 15 13 15 18 22 25 26
Solskinstimer om dagen 9 7 8 9 9 9 10 10 10 11 11 9
Vandtemperatur i °C 22 23 23 23 22 21 20 19 19 19 20 21
Regnvejrsdage pr. måned 11 11 7 3 3 2 1 0 0 0 1 5

Om sommeren kan temperaturen i det nordlige Western Australia komme helt op og ramme 40 grader. I regntiden – fra november til marts – falder der også enorme mængder regn. Denne tid på året er kendt som “den våde sæson” og “den grønne sæson”. Størstedelen af nedbøren rammer typisk hen ad eftermiddagen. På grund af den høje luftfugtighed og temperaturer er der ikke mange turister, der synes, at det er behageligt at rejse rundt i dette område i regntiden. Af den grund er priserne på hoteller og flybilletter billigere. I tørsæsonen – fra april til oktober – er gennemsnittemperaturen 29 grader, og der er kun én regnvejrsdag om måneden.

Fra Perth til Exmouth er klimaet subtropisk. Se selv på klimatabellen herunder, hvordan vejrforholdene er i Perth, statens hovedstad. Fra november til marts ligger temperaturen typisk fra 26 til 31 grader. Februar og marts er de varmeste måneder. I denne periode regner det kun 2 dage om måneden, så du behøver ikke at bekymre dig om at blive fanget i en regnbyge. Derimod hvis du rejser til Perth i juni, juli eller august, kan du forvente temperaturer helt ned til 12 grader. I denne periode regner det typisk 16 dage ud af en måned.

Klima Perth

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 32 32 30 26 22 19 18 19 20 23 26 29
Min. temperatur i °C 17 18 16 13 10 9 8 8 9 10 13 15
Solskinstimer om dagen 12 11 10 8 7 6 6 7 8 10 11 12
Vantemperatur i °C 22 23 23 23 22 21 20 19 19 19 20 21
Regnvejrdage pr. måned 3 3 4 7 12 17 18 16 13 9 7 4

Regionen Margaret River, der ligger sydøst for Perth, minder om middelhavsklimaet, vi kender fra sommerferier i Spanien og Italien. December er især en populær måned at besøge vin-regionen. Temperaturen ligger ofte mellem 25 og 35 i december- Fra april falder temperaturen til omkring 12 grader, og du må forberede dig på nogle kolde nætter.

Det er svært at sige, hvornår det er det bedste tidspunkt at rejse til Western Australia på grund af de forskellige klimazoner. Jeg anbefaler dog at rejse til Australiens største stat enten i oktober, november, marts eller april. I disse måneder kan du forvente varme sommerdage med temperaturer på 25-30 grader, og du slipper for at skulle bekymre dig om de tropiske regnskyl i statens nordlige egne.

Klimaet i det nordlige Australien: Northern Territory (Darwin, Kakadu National Park)

Staten Northern Territory har et tropisk klima, hvilket betyder, at sommermånederne fra oktober til marts er karateriseret ved ekstremt høje temperaturer mellem 35-40 grader samt tunge, tropiske regnskyl. Vintermånederne er ikke mere koldere med en gennemsnittemperatur på 30 grader, men luftfugtigheden om vinteren er dog en del lavere. Se selv herunder i min smarte klimatabel.

Klima Darwin

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 32 31 32 33 32 31 31 31 33 33 33 33
Min. temperatur i °C 25 25 25 24 22 20 19 20 23 25 25 25
Solskinstimer om dagen 6 6 7 9 10 10 10 10 10 10 9 7
Vandtemperatur in °C 28 28 28 28 28 26 25 25 27 27 28 28
Regnvejrdage pr måned 20 18 17 7 2 1 1 1 2 6 9 13

Regnsæsonen i Northern Territory ligger fra oktober til marts. I denne periode regner det om eftermiddagen stort set dagligt. I denne periode forekommer der også kraftige storme og orkaner. Veje kan blive lukket på grund af oversvømmelse. Hvis du har planer om at køre rundt i Northern Territory, for eksempel i Kakadu National Park, anbefaler jeg, at du lige holder ind ved politistationen eller en tankstation og forhører dig, om der er nogen problemer på din rute.

Northern Territorys sydlige del ligger i Australiens midte og har et ørkenklima med temperaturer på op til 40 grader. Nattemperaturer falder typisk til 3 grader. Disse store temperatursvingninger er normale i ørkenregioner. Ligeledes er den minimale nedbør. Om vinteren, fra april til september, er temperaturene mere behagelige på omkring 21 grader. Denne periode er derfor en god tid at besøge Northern Territory i. Hvis du gerne vil opleve Kakadu National Park anbefaler jeg at tage dertil i maj. Vandfaldene og vegetationen tager sig bedst ud i denne måned.

Klimaet i det centrale Australien: Alice Springs, Ayers Rock (Uluru)

Australiens Outback ligger midt i Australien og har sit helt eget klima. Se bare herunder.

Klima Alice Springs

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max. temperatur i °C 36 35 32 27 23 19 19 23 27 31 34 36
Min. temperatur i °C 21 21 17 12 8 5 4 6 9 14 18 20
Solskinstimer om dagen 10 11 10 10 8 9 9 10 10 10 11 10
Regnvejrdage pr måned 4 3 3 2 2 2 1 2 1 3 4 4

I sommer-månederne kan temperaturen sagtens komme over 40 grader. Så sørg for at have masser af vand med! Om natten falder temperaturen drastisk til 4 grader, hvilket er normalt for ørkenregioner. Hvis du har planer om at campe eller at sove under åben himmel i det centrale Australien, må du være forberedt på de kolde nætter. Så husk at medbringe tykke soveposer. Det er meget sjældent, at det regner i denne del af Australien. Faktisk kan tørken forsage sandstorme i byer helt ude ved kysten.

Det bedste tidspunkt at rejse til det centrale Australien er mellem juni og august. I denne periode ligger temperaturen i gennemsnit på 21 grader, hvilket er en behagelig temperatur at vandre igennem de smukke, røde nationalparker.

 

Regntid i Australien

I de nordlige dele af staterne Queensland, Western Australia og Northern Territory ligger regntiden fra oktober til marts. I denne periode er vejret ekstremt varmt og fugtigt. Det kan være noget af en tilvænnings-sag for mange europæiske turister at finde sig tilpas i denne slags klima. Når du planlægger din ferie eller rundrejse i Australien, må du huske at tage forbehold for de daglige, kraftfulde regnskyl, der typisk falder om eftermiddagen og aftenen. Du vil højst sandsynligt også komme til at opleve kraftfulde storme. Stormene og den tunge nedbør forsager ofte lukkede veje og oversvømmelser – så brug din sunde fornuft! Politiet, turistinformationer og tankstationer er alle behjælpelige med vejenes tilstande i nærområdet.

Nedbøren er typisk mest voldsom fra januar til marts – det er også i denne periode, de fleste orkaner formes. Hold øje med de lokale nyheder for at se, om en orkan forventes at være farlig eller gøre meget skade.

Hvis I planlægger at tage på strandferie et sted i de nordlige dele af Queensland, Northern Territory eller Western Australia, skal I holde øje med vandmænd af typen Havhveps. Australierne kalder dem Box Jellyfish. Disse krabater kan gøre meget skade. At blive brændt af en Box Jellyfish kan føre til kvalme, hudirritationer, krampe og lokal lammelse. Så hold øjnene åbne! De fleste strande har beskyttende net, beskyttelses-våddrager og eddike klar. Eddike får det til at stoppe med at svie.

 

Holidayguru anbefaler: Det bedste tidspunkt at rejse til Australien

Eftersom der er 3 forskellige klimazoner i Australien, er det svært at sige, hvornår det er bedst at rejse dertil. Hvis du vil på rundrejse i Australien og se hele kontinentet, anbefaler jeg at gøre det i det australske forår eller efterår. Der er muligvis lidt køligt i Victoria og Tasmanien på denne tid af året, men du vil opleve landskaberne i fuld flor. Det betyder også, at du slipper for regntiden i det nordlige Australien. Rejser du til Australien i efteråret er havet desuden stadig dejligt lunt. Der er også den fordel ved at rejse i foråret og efteråret, flybilletter til Australien samt hotelophold er meget billigere. Den australske sommer. og juleferie ligger i december, hvilket betyder at alle skolebørnene har ferie i denne måned. Priser på hotelværelser og oplevelser er derfor en del dyrere i denne periode.

Oversigt over hvornår det er bedst at rejse til Australien:

  • New South Wales: november – april
  • South Australia: oktober – marts
  • Victoria: januar – marts og november – december
  • Tasmanien: oktober – marts
  • Queensland: juni – oktober
  • Western Australia: marts – april og oktober -november
  • Northern Territory: april – september
  • Det centrale Australien: juni – august