fra kr. 6289

Jeg kan næsten ikke være i mig selv af begejstring, når jeg skriver dette tilbud. Jeg har nemlig lige været på Momondo og fundet den vildeste rundrejse til en rigtig god pris. Og prisen er ikke engang lav, fordi du kommer til at have 30 mellemlandinger og flyve med lavprisselskaber. Næ nej, denne rundrejse har nemlig få, meget korte mellemlandinger, og du kommer til at flyve med Qatar Airways og Air New Zealand – to prisbelønnede selskaber.

Rundrejse til New Zealand og Tahiti

For at finde disse flybilletter til New Zealand og Tahiti har jeg brugt Momondos rundrejse-funktion. Vidste du, at de har sådan en? Ved at bruge den, kan du købe alle flybilletterne til din rundrejse på én gang. Det er smart. Her er et hurtigt overblik over rundrejsen.

  • Rejseplan: Rundrejse til New Zealand og Tahiti
    • Udrejse:
      • Københavns lufthavn den 12. november 2018
      • 3-timers mellemlanding i Doha
      • Flyv verdens længste direkte flyrute: Doha til Auckland i New Zealand
      • 4-timers mellemlanding i Auckland
      • Flyv med New Zealand Air til Papeete på Tahiti
    • Ferie: Tilbring 1 uge på Tahiti
    • Flyv med Air New Zealand fra Tahiti til Auckland
    • Ferie: Tilbring 13 dage i Auckland
    • Hjemrejse:
      • Flyv direkte til Doha
      • 2-timers mellemlanding i Doha
      • Flyv direkte til København
    • Ankomst: København den 4. december 2018

Med kun 1 mellemlanding på rejsen til New Zealand, bliver flyrejsen ikke bedre. Og så fra kun 6.289 kroner! Jeg havde selv 3 meget lange mellemlandinger, da jeg fløj til New Zealand og betalte meget mere for mine flybilletter. Og nå ja, så er det da også ret sejt at kunne sige, at du har fløjet verdens længste direkte flyrute – nemlig den mellem Doha og Auckland.

Seværdigheder på Tahiti og i New Zealand

Men hvad skal du lave her på den anden side af jorden?

På Tahiti skal du selvfølgelig slappe af i en hængekøje, der er spændt ud mellem to palmetræer. Tahiti er den ultimative bounty-ø. Du skal derfor også snorkle med farverige fisk og måske dykke med hajer, hvis du tør. Derudover kan du tage på udflugt til forskellige vandfald eller prøve kræfter med at surfe. Du kan også gå på opdagelse i den polynesiske kultur på nogle af øens spændende museer.

I Auckland i New Zealand finder du ligeledes de smukkeste. gyldne strande. Jeg kan især anbefale at tage ud til stranden ved Cathedral Cove, hvor I kan se nogle helt særlige klippeformationer. Auckland er desuden bygget på vulkaner, hvorfor du finder spændende vulkankratere i byens mange parker. Derudover kan du tage smage på New Zealandske vine (mine personlige favoritter) på Isle of Wine, der ligger 35-minutters bådtur fra Auckland. Med 13 dage i New Zealand kan jeg desuden anbefale at tilbringe et par dage uden for Auckland. Bay of Islands i nord er et tropisk paradis, og den termiske by Rotorua byder på gejsere og varme, naturlige kilder.

Vil du gerne rejse i dit sabbatår, eller har du bare altid drømt om at rejse til New Zealand eller Tahiti? Så er dette et rigtig godt tilbud! Men du skal ikke vente længe med at bestille, fordi flypriser stiger hurtigt – især på lange ruter som denne.

 

deal-screenshot

NZ
Søg

Jeg hjælper jer med at finde de bedste rejser

Viderestil til avanceret søgning